PROUST IN MIND

Kategorier Blog

Mit arbejde med at udbrede kendskabet til den franske forfatter Marcel Proust går ind i en ny fase med undervisning, arrangementer, bogprojekter og langsigtet planlægning.

Der er brug for den proustianske visdom på flere og flere planer.

Jeg har derfor udformet et nyhedsbrev, der går ud til alle med interesse for Proust. Ingen bliver belemret med halvkvædede viser eller tomme løfter i utide.

Jeg skriver kun ud, når der er gjort nye tiltag, når der skal informeres om nye samarbejder eller projekter eller for at gøre opmærksom på kommende arrangementer eller events. 

 

Jeg er formidler, forfatter, forsker og foredragsholder. Desuden skrivelærer, redaktør og koordinator. Jeg har en ph.d. i litteraturvidenskab fra 2015, og blev magister i nordisk litteratur i 1994 på afhandlingen Proust i Danmark. En læsning af På sporet af den tabte tid og værkets danske receptionshistorie. Udsendt i bogform i 2013 med titlen Proust i Danmark. Hundrede år med Proust. 1913-2013 (2013). Stifter af CONRADS SKRIVESKOLE. Medredaktør af nyoversættelsen af Prousts roman À la recherche du temps perdu/ På sporet af den tabte tid, Multivers 2002-2014. Andre udgivelser: Nordens fyrste. Fire essays og seksten samtaler om Gunnar Ekelöfs værk og betydning, Ekelöfs blik. Film/dvd/booklet (s.m. Claus Bohm), Skønheden er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab (2002) m.fl.