Det er en elementært god idé, han har fået, litteraten Neal Ashley Conrad Thing, nemlig at bese digteren Gunnar Ekelöf (1907-68) gennem en bredspektret krystal af samtaler og gennem essayets levende og glimtende brilleglas.

Dermed får vi ikke én Ekelöf, men seksten forskellige ekelöfer, og det er nok meget fint i pagt med den sære og interessante digtersnegl, som efterhånden toner frem som en af Sveriges mest betydelige digtere, overhovedet, i det forrige århundrede.

– Mikkel Bruun Zangenberg