Mit virke og firma forsynes med nyt professionelt nyhedsbrev

Categories Blog

Det er på tide, at jeg udsender et fast nyhedsbrev, så alle mine brugere, kunder og samarbejdspartnere kan følge mig i, hvad mit firma er igang med, hvilke projekter jeg opererer med og hvad jeg udbyder af undervisning, rådgivning og entreprenørskab på kulturområdet.

Der går endnu en uges tid før det første brev skydes afsted til dem, jeg har været i kontakt med i de seneste år, samt fremtidige kursister og samarbejdspartnere.

Et af kodeordene for min færd fremefter bliver uomtvisteligt Marcel Proust. Andre bliver Gunnar Ekelöf, Søren Kierkegaard, Dylan Thomas, Søren Ulrik Thomsen, og musikforedrag om Bruce Springsteen, Leonard Cohen, David Bowie, George Michael og Bob Dylan,

Vi høres ved snarest, hvor jeg selvfølgelig håber, at I derude vil abonnere på min hjemmeside og ønsker at få nyheder fra mig.

Jeg er formidler, forfatter, forsker og foredragsholder. Desuden skrivelærer, redaktør og koordinator. Jeg har en ph.d. i litteraturvidenskab fra 2015, og blev magister i nordisk litteratur i 1994 på afhandlingen Proust i Danmark. En læsning af På sporet af den tabte tid og værkets danske receptionshistorie. Udsendt i bogform i 2013 med titlen Proust i Danmark. Hundrede år med Proust. 1913-2013 (2013). Stifter af CONRADS SKRIVESKOLE. Medredaktør af nyoversættelsen af Prousts roman À la recherche du temps perdu/ På sporet af den tabte tid, Multivers 2002-2014. Andre udgivelser: Nordens fyrste. Fire essays og seksten samtaler om Gunnar Ekelöfs værk og betydning, Ekelöfs blik. Film/dvd/booklet (s.m. Claus Bohm), Skønheden er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab (2002) m.fl.