maj
07
2017

En aften i selskab med Proust

Den franske forfatter Marcel Proust og La France har i de

seneste år fundet sammen, og nu skal endnu flere have

chancen for at lære dem begge at kende.

I 12 numre af La France har den danske forfatter og ph.d. Neal Ashley

Conrad Thing i populær form skrevet om Proust fra hans store værk “På sporet

af den tabte tid”. Nu er disse essays ved at blive samlet i bogform

med titlen “Proust under tørrehjelmen”.

På vinbaren Tire Bouchon i København arrangerer La France

en tidlig aften, hvor Neal sætter fokus på Proust med oplæsning

og et foredrag, hvor han kaster mere lys over den franske forfatter

og hans indflydelse på danske forfatterskaber.

Med sin brede palet af kulturelle emner, sin historiske horisont

og aktuelle og velredigerede artikler, der fører Frankrig

ind under huden, er La France som bekendt magasinet, som alle

danskere burde kende til.

Derfor vil chefredaktør Finn Rastén ved samme lejlighed holde et kort oplæg om sit eget møde med

Marcel Proust. Arrangementet byder på oplæsning, foredrag og

et glas vin. Varighed en times tid.

Foredragsaften om Marcel Proust med La France

Vinbaren Tire Bouchon, Teglgårdsstræde 5, 1452 København K

Tirsdag den 9. maj kl 17.30

Hurtig tilmelding tilrådes, begrænset antal pladser.

Pris kr. 150,- pr. billet inklusive et glas vin.

Ønsker du efterfølgende at spise på Tire Bouchon, så tilrådes

bordbestilling på tlf. 3332 1777. (Ikke inkluderet i billetprisen)

Læs mere om arrangementet på www.lafrance.nu, hvor du

også kan bestille billetter til foredraget.

Eller ring og bestil billetter på tlf. 2225 2646 – OBS kun til

selve foredraget.

 

About the Author
Jeg er formidler, forfatter, forsker og foredragsholder. Desuden skrivelærer, redaktør og koordinator. Jeg har en ph.d. i litteraturvidenskab fra 2015, og blev magister i nordisk litteratur i 1994 på afhandlingen Proust i Danmark. En læsning af På sporet af den tabte tid og værkets danske receptionshistorie. Udsendt i bogform i 2013 med titlen Proust i Danmark. Hundrede år med Proust. 1913-2013 (2013). Stifter af CONRADS SKRIVESKOLE. Medredaktør af nyoversættelsen af Prousts roman À la recherche du temps perdu/ På sporet af den tabte tid, Multivers 2002-2014. Andre udgivelser: Nordens fyrste. Fire essays og seksten samtaler om Gunnar Ekelöfs værk og betydning, Ekelöfs blik. Film/dvd/booklet (s.m. Claus Bohm), Skønheden er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab (2002) m.fl.