At svæve med Proust

Kategorier Blog

Tænk at Proust kan få én til at svæve gennem rummet. Sådan føles det at være færdig med at redigere den nye, kommende Proustoversættelse. Sikke en rejse, der nu slutter, blot for at sætte nye igang – i læserne. Det er berigende ud over enhver forstand at beskæftige sig med Proust. Jeg kan derfor kun sige: glæd jer, kære, kommende læsere: Nyoversættelsen af På sporet af den tabte tid 1-13, udgivet af Forlaget Multivers, præsenteres på årets Bogmesse, Bellascenen, lørdag d. 8. november. Og andre steder både før og efter.

Jeg er formidler, forfatter, forsker og foredragsholder. Desuden skrivelærer, redaktør og koordinator. Jeg har en ph.d. i litteraturvidenskab fra 2015, og blev magister i nordisk litteratur i 1994 på afhandlingen Proust i Danmark. En læsning af På sporet af den tabte tid og værkets danske receptionshistorie. Udsendt i bogform i 2013 med titlen Proust i Danmark. Hundrede år med Proust. 1913-2013 (2013). Stifter af CONRADS SKRIVESKOLE. Medredaktør af nyoversættelsen af Prousts roman À la recherche du temps perdu/ På sporet af den tabte tid, Multivers 2002-2014. Andre udgivelser: Nordens fyrste. Fire essays og seksten samtaler om Gunnar Ekelöfs værk og betydning, Ekelöfs blik. Film/dvd/booklet (s.m. Claus Bohm), Skønheden er en gåde. Søren Ulrik Thomsens forfatterskab (2002) m.fl.