Viljen er den vedholdende og urokkelige tjener for vores på hinanden følgende
personligheder. Da jeg nogle dage efter Saint-Loups afrejse havde haft held til at
få Elstir til at give en lille matiné hvor jeg kom til at møde Albertine, ærgrede det
mig at jeg ikke kunne reservere den, ganske forbigående, charme og elegance
som folk fandt ved mig i det øjeblik jeg forlod Grand Hotel (og som skyldtes
forlænget hvile og særlige udgifter til mit toilette), til erobringen af en anden,
mere interessant person (og ligeså med Elstirs anseelse), det ærgrede mig at
bruge alt dette op på den simple glæde ved at lære Albertine at kende. Min
intelligens bedømte ikke denne glæde til at være særlig meget værd, efter at den
var sikret. Men inden i mig delte viljen ikke et øjeblik denne illusion, viljen som
er den vedholdende og urokkelige tjener for vore på hinanden følgende
personligheder; skjult i skyggen, foragtet, utrætteligt trofast, uophørligt uden at
tænke på variationerne i vort jeg arbejdende på at dette aldrig skal mangle det
nødvendige. Mens intelligens og følsomhed i samme øjeblik en ønsket rejse skal
virkeliggøres, begynder at spørge sig selv om den virkelig er værd at begive sig
ud på, lader viljen, der ved at disse dovne herrer øjeblikkelig ville begynde på ny
at finde rejsen fantastisk hvis den ikke kunne finde sted, viljen lader dem docere
ved banegården, finde stadig nye grunde til tøven; men den tager sig af at hente
billetterne og placere os i vognen til afgangstid. Den er lige så uforanderlig som
intelligensen og følsomheden er omskiftelige, men da den er tavs og ikke angiver
sine grunde, virker den næsten ikkeeksisterende; det er dens faste beslutsomhed
som de andre dele af vort jeg følger, men uden at få øje på den, alt imens de
tydeligt kan skelne deres egen usikkerhed. Min følsomhed og min intelligens
opstillede altså en diskussion af værdien af den glæde der kunne være ved at lære
Albertine at kende, mens jeg i spejlet kunne betragte en forfængelig og
forgængelig pryd, som de gerne havde bevaret intakt til en anden lejlighed.
(- Marcel Proust, På sporet af den tabte tid; I skyggen af unge piger i blomst 2, bind 2, s. 313-314, oversat at Peter Borum)
