PROUST I RADIO 24/7: Fra 10. Januar 2016 og hver søndag fremover medvirker jeg i faste korte indslag, der præsenterer den franske forfatter Marcel Proust og hans verdensberømt À la recherche du temps perdu (1913-1927) i nyoversættelse På sporet af den tabte tid(2002-2014) i 13 bind og hvad den kan og gør i Morten “Master Fatman” Lindbergs franske morgenprogram: http://Radio24syv | Croque Monsieur.
Croque Monsieur?
– Det’ fransk morgenradio med fokus på Frankrig, Paris, fransk kultur…
Herunder – og på Radio24syvs hjemmeside – findes henvisninger til tekststederne i På sporet af den tabte tid (bind 1-13), jeg læser op i programmerne, som følger de respektive søndage. Jeg holder siden her opdateret, så man selv bid for bid kan komme videre med at læse Proust – med Croque Monsieur som guide!
“På sporet af den tabte tid” er udgivet på Multivers.
Programmer med referencer til de oplæste og behandlede tekststeder hos Proust:
-
10. januar time 3: Swanns verden 1, bind 1, s. 7-8
Værkets første halvanden side, hvor vi præsenteres for romanens navnløse jeg, der ligger søvnløs og læser og oplever, at han selv skifter plads med det han læser. Han befinder sig i en sær form for vuggen mellem det bevidste og ubevidste, mens tiden opløses og bliver til rum for læseren. I det første af de oplæste steder rejser vi med lynets hast afsted gennem tid og rum, hvor jeg’et mister fornemmelsen af, hvad klokken mon kan være og hvem man er.
-
17. januar time 3: Swanns verden 1, bind 1, s. 9-10 og s. 11
Her præsenteres vi for fortællerens refleksioner over søvnen og hvad der sker når vi sover.
-
24. januar time 3: Swanns verden 1, bind 1, s. s. 12-13
De vakte erindringer, som kroppens stillinger melder os, præsenterer os ét for ét for de soveværelser, romanens jeg har sovet i, og det vil sige alle de soveværelser og rum, som vi siden skal møde gennem romanen.
-
31. januar time 3: Swanns verden 1, bind 1, s. 53-55
Swanns verden 1, bind 1, s. 53-55. Det berømte sted, hvor fortælleren venter på at få godnatkysset af moderen, og først nægtes det, men siden får det og oplever, at han faktisk bliver ulykkelig over at erkende, at han har fået sin vilje og dermed knækket moderens ditto.